Bidragydere

mandag den 8. juli 2013

Den rejsende fotograf - hvad skal man have med af grej?

NB: Indlægget her er fra 2013. Udviklingen omkring kameragrej går lynhurtigt, så noget af det nævnte udstyr er udgået. Håber at du kan få noget ud af at læse indlægget alligevel :-)

Fem ugers ferie i USA: Storbyer, nationalparker, roadtrip. Jeg kunne forudse, at der ville blive taget landskabsbilleder inkl. cityscapes (storby-landskabsbilleder), street-billeder, portrætter, sportsbilleder, stemningsbilleder og meget andet.

Hvad skal man tage med af foto-udstyr, når man også skal tænke på, at det hele skal slæbes med i flyet?

onsdag den 29. maj 2013

USA-tur - budget, planlægning og det praktiske...

Til de der bruger bloggen her som afsæt for deres egen rejse, kommer her et par økonomiske betragtninger og praktiske planlægnings-tips, nu hvor rejsen er fuldført og samtlige kvitteringer gennemgået.


lørdag den 25. maj 2013

Dag 33: San Francisco og hjem til Danmark!

Endnu en morgenmad på dejlige The Grind Café med super god og sød betjening. Der blev vinket og ønsket god rejse fra tjenerne da vi gik derfra. Vi gik nogle gader syd på til krydset ved Church og Market, hvor vi købte ind i Safeway. Creme cheese med laks, krea-blade. madblade og i øvrigt amerikansk slik i alle afskygninger til at tage med hjem.
Anna og Rikke nåede også forbi et par butikker på Divisadero St. og derefter chillede vi alle lidt på værelset - og i solen i haven - inden vi skulle i lufthavnen. Rikke hentede en kaffe på Vinyl på hjørnet. Bestilte 'an Americano to go' hvortil tjeneren svarede at det ikke var muligt, eftersom alle ansatte var mexicanere. Ha! Sindrigt kaffebrygnings-system de har dér på Vinyl.


fredag den 24. maj 2013

Anmeldelse: Brug din iPhone eller iPad som GPS


Den korte version: 
Navigon USA er en velfungerende app, som omdanner din iPhone eller iPad (med 3G) til en GPS-enhed, og den virker uden at du behøver at være på nettet i USA.


Dag 32: San Francisco, downtown

Vi sov længe og gik derfor først ved 11-tiden over på hyggelige The Grind Café på Haight Street, hvor vi fik lækker morgenmad.

The Grind Café er sådan en cafe, man godt kunne tænke sig at tage med i kufferten hjem til Danmark!

Uh det har været en god tur til USA!

Jeg synes turen til USA har været rigtig sjov og god! Jeg er blevet en haj til engelsk (ikke for at prale men det er jeg faktisk!!!). Vi har været over det hele både i øst og i vest New York og LA og en masse andre byer/stater. Hjemmefra valgte jeg kun at tage fodboldtrøjer med og det betød at nærmest hver eneste gang jeg har haft en fodboldtrøje på er der en der er kommet og sagt "fed trøje mand!".
Folk er kommet med kommentarer om at det var deres yndlingshold og givet thumbs up til mig!
Det var en sjov måde at møde/snakke med folk på.


Anna og mig der er blevet amerikanske statsborgere

torsdag den 23. maj 2013

Dag 31: San Francisco: Alcatraz, Fisherman's Wharf, japaner-bus og hippie-Haight

Vi var oppe kl. 6.30(!) for at nå bus, indkøb af morgenmad (i en bagerbutik, ejet af here-or-to-go kinesere), skift til sporvogn - og at være på havnen kl. 8.45.


onsdag den 22. maj 2013

Dag 30: Yosemite & San Francisco

Tidligt op (7.00) og pakke. Tjekkede nyheder og så hvordan tornadoes har hærget Oklahoma. Puha! Tjekkede ud ca 800 og kørte til Merced Grove for at se kæmpe store Sequoia træer. Vi startede ud på en stor flad sti, men snart ændrede ruten sig til at gå meget nedad og være en noget smallere og stenet sti. Anna og Rikke var i klipklappere, hvilket har været fint de andre steder vi har været. Nu var det ikke så ideelt.
Ved starten af stien var der sat advarsler op, om at der for nyligt er set pumaer i området med anvisninger om hvordan man forholder sig ved mødet med en puma. Vi fandt fluks et par vandrestave til hike og til forsvar! ;-)


tirsdag den 21. maj 2013

Dag 29: Yosemite dag 2 - vandfald, pool og pizza

Morgenkaffe på terrassen i strålende sol, højt til himlen og med lyden af og udsigt til den vildeste brusende flod, Merced. Fantastisk!


mandag den 20. maj 2013

Dag 28: Yosemite National Park - sne og bjørne!

Op og pakke og videre.

Morgenmaden blev nok en gang indtaget på Denny's. Vi er stadig ikke nået gennem menukortet!
Og så afsted mod Yosemite!

Efter en times tid var vi i de vildeste bjerge, med sne - i shorts!


søndag den 19. maj 2013

Dag 27: Death Valley - som at være midt i en western-film

Ovenpå en lang dag og aften i Vegas, hvor vi var helt bombede af indtryk, var det op og pakke, og tid til at tjekke ud af vores dejlige hotel.


lørdag den 18. maj 2013

Vores bil på vestkysten - del 2

Carl forklarer lidt mere om, hvad vores lejebil kan.

Du kan også stadig se første del af Carls gennemgang af bilen.

Dag 26 - Las Vegas: Bling-bling, umpti-umpti

Den store morgenmadsbuffet på Hotel Bellagio var et godt startskud på dagen, hvor vi skulle udforske Las Vegas. Der var alt, hvad hjertet og maven kunne begære inkl. pizza (!), made-to-order omeletter og lækker friskpresset juice. Det var ikke rigtig nødvendigt med en stor frokost senere denne dag...


Venedig Hotel

Hotellet i Vegas var mega fedt, især badeværelset!
Det bestod af et wc, bruser, et badekar og to håndvaske. Det var virkelig flot indrettet, med spejle og også et fladskærms-tv.
Billeder fra badeværelset. :)

fredag den 17. maj 2013

Dag 25: Drivin' to Vegas!

Rikke startede dagen meget tidligt på altanen, bevæbnet med Kims kamera. Dermed blev  solopgangen over Monument Valley foreviget.


torsdag den 16. maj 2013

Dag 24: Farvel til Grand Canyon og goddag til Monument Valley

Kim og Carl startede dagen med en tur i poolen. Vi ville prøve hotellets morgenbuffet, hvilket viste sig at være en lunken affære... så vi måtte videre ud for at finde morgenmad. Efter et par forgæves forsøg, lykkedes det at få morgenmad på den mexicanske restaurant, hvor vi spiste i mandags. Carl blev lovet flere pandekager, men da vi bestilte en ny omgang, havde kokken netop smidt pandekagedejen ud! Klokken var over 11...
Vi kørte ind i Grand Canyon Nationalpark en sidste gang, og fulgte 'the rim' mod Desert View Watchtower mod øst.


onsdag den 15. maj 2013

I LOVE GROCERY STORES!!!

Jeg eeelsker amerikanske supermarkeder! Så er det sagt!
De har ALT! Lige fra de vildeste konditorlagkager, til den Stanley thermokande jeg har ledt efter i årevis. Grønt-afdelinger der bugner af friske varer og et udvalg indenfor hver varegruppe, der er svært at forstå. "In our country, it's all about choices", sagde Michelle på et tidspunkt. Hun har ret!
At det så er her jeg også finder de M&Ms med peanutsbutter, som sjældent er til at købe for penge i DK og lige dén French Vanilla Instant Coffee jeg elsker, gør jo heller ikke oplevelsen mindre fantastisk!

Dag 23 - Grand Canyon - oppefra og ned

Endnu en dag i Grand Canyon! Vi parkerede bilen ved Visitors Center og tog de gratis shuttle-busser rundt i parken - det fungerede rigtig godt.

Først tog vi bussen til South Kaibab Trail, som fører helt ned i bunden af Grand Canyon. Så langt skulle vi dog ikke - men ville lige snuse til, hvordan det er at gå ned i kløften.

Ved starten af South Kaibab Trail.

tirsdag den 14. maj 2013

Dag 22: Hip hurra og Grand Canyon

Dagen startede med sang og gaver på Rikkes fødselsdag. Derefter morgenmad på 'Annas Café' ved siden af hotellet. Efter at have tjekket er par 'Grand Canyon/Rute 66'-souvenir-butikker ud, kørte vi endelig mod Grand Canyon.
Vi startede med det storslåede syn ud over kløften fra Mather Point. Derfra gik vi ad stierne langs kanten, små 3 km ned til Shrines of the Ages. Efter kort tid spottede vi The California Condor. En meget stor fugl, der kan have et vingefang på op til 3 meter. En ranger fortalte os at Condoren for år tilbage var ved at uddø. På verdensplan var der 22 tilbage. Man gjorde en indsats for at bevare den, og i dag er der ca. 400 i verden og deraf 73 i Grand Canyon.
Rikke havde håbet på at få et glimt af den, og der var den så!
Da vi gik ad stien, ned mod bussen, spottede Anna et rådyr og i bussen var der flere der spottede elge. Vi så dem dog ikke :(
Tilbage ved bilen kørte vi til Tusayan, hvor vi hjemmefra havde booket to overnatninger på The Grand Canyon Hotel. Vi tjekkede ind og gik i poolen. Fødselsdagsmiddagen fik vi på en mexicansk restaurant på den anden side af vejen. Super god mad!
Vi måtte ud og gå lidt før der var plads til dessert, og endte med de lækreste kager - og en cowboy der spillede live country - på vores hotel.
Nu godnat og tak for en dejlig dag!

I kø med alle japanerne for at få et billede.

mandag den 13. maj 2013

Dag 21: Californien - Arizona

Efter vores sidste dejlige nats søvn i LA, var det pakketid! Bari forberedte den store morgenmadsbuffet, mens vi pakkede, ordnede og fik skypet med hhv Rikkes og Kims mor, og med Rikkes søster Line og fætrene hjemme i DK. I dag er det mors dag og i den anledning havde Anna købt en Oscar-statuette med teksten 'Worlds best Mom' på Hollywood Blvd - naturligvis ;-)
Carl havde medbragt en meget flot pung, han selv har lavet i håndarbejde. Tak for dejlige gaver <3
Vi fik takket Bari og Patrick mange gange for deres gæstfrihed den forgangne uge. Det har været skønt at bo hos dem i Valley Village. Vi har sovet fantastisk, haft fine forhold med eget badeværelse, har kunnet vaske, lave mad og kunnet komme og gå som vi ville. Og så har der udover at vi har set det halve af byen, været tid til hygge i sofaen, se sport og talentshows i fjernsynet, gode snakke - OG til fis og ballade!!!
Vi kommer til at savne dem, og ikke mindst hundene Bongo og Mimi, der endelig havde accepteret os som en del af familien, og ikke længere gøede når vi kom ;-)
Gætter på at hundene også kommer til at savne især Anna og Carl <3
Vi satte kurs mod Williams, Arizona kl. 12, og først efter 1,5-2 timer var vi helt ude af LA, i et landskab af bjerge, ørken og kaktus. Vi spiste frokost på Denny's in the middle of nowhere i Hesperia. Snuppede kaffe og shakes med fra Starbucks og indstillede os på endnu et langt stræk.
Temperaturen har i dag sneget sig op på de 100 grader Fahrenheit (ca 38 celsius). Selv kl. 6 om aftenen! Vi takker og bukker for bil med aircondition!!!
I ørkenen er de mest fantastisk scenarier. Bjerge, bjerge og bjerge. Og lange lange veje der bare bliver ved og ved så langt øjet rækker. Ind i mellem møder vi godstog. Nogle af dem med dobbelt container på hver vogn. Vi har talt op til 80! vogne på et tog med 3 lokomotiver.
På en rasteplads, var der billeder og beskrivelser af de vilde dyr der lever her.
Efter det blev der holdt øje med især pumaer ud af vinduet. Vi så desværre ingen.
Børnene klarede den lange køretur super fint. Carl konstaterede på et tidspunkt: jeg troede køreturen i dag ville blive vildt kedelig, men det er faktisk ret sjovt! Med høj musik som vi sang med på, Oreos, koldt at drikke og udsigt til et fantastisk landskab, var det en super hyggelig køretur. Vi gjorde et kort stop for vand og benzin i Seligman på Rute 66 i Arizona og ankom 9 timer efter afgang fra LA, til Grand Canyon Hotel - Arizonas ældste hotel - på hovedgaden i Williams. Vi tjekkede ind og gik over gaden på en italiensk restaurant - Station 66. Bestilte pizzaer der smagte dejligt, og to pastaretter, der begge var ret kedelige. Men stedet var super hyggeligt og vinen udmærket - og lokal!
Nu er det godnat. I et hyggeligt hotelværelse med hems!
Farvel til Bari og Patrick

søndag den 12. maj 2013

Dag 20 - Los Angeles: Blandt surfere, skateboardere og basketspillere i Venice Beach

Venice Beach er for os indbegrebet af LA. Her mødes alle de skøre og skæve for at blære sig med deres muskler, hunde, joints, cykler, skateboards... you name it!


lørdag den 11. maj 2013

Dag 19 - Los Angeles: Kendis-rally i Beverly Hills og Bel Air

Fredag kørte vi over bjerget til Beverly Hills og Bel Air for at se lidt af det LA, man kender fra film.

I Beverly Hills cruisede vi ned ad Rodeo Drive, som er den gade, hvor Julia Roberts køber stort ind af tøj i filmen Pretty Woman.

Alle de dyre tøjmærker er repræsenteret på Rodeo Drive.

Simpsons-rutsjebane i universal studios

Vi var i Universal studios torsdag og havde en rigtig god dag.
Vi prøvede en bustur hvor man blev vist rundt i parken med en 3D film på vejen og en masse seje ting!
Vi prøvede også the Simpsons Ride som er en rutsjebane hvor man bliver svinget rundt af en arm og så er der en skærm foran en og er det som om man kører i rutsjebane sammen med fam Simpsons.
Vi var også inde og se Shrek i en kort 4D version. Ps. jeg mødte mr. Bean (som papfigur)


fredag den 10. maj 2013

Dag 18 - Los Angeles: Universal Studios

Vi havde hjemmefra aftalt at vi ville i Universal Studios frem for alle de andre temaparker i LA. Det ligger kun 10 min fra Valley Village, hvor vi bor, så vi var der forholdsvis tidligt, og parkerede naturligvis i Jurassic Parking. Vi startede med den store rundtur, hvor man bliver kørt gennem Universals studier, 'kulisse-byer', udsættes for special effect simuleringer af et jordskælv, en oversvømmelse og meget mere. Kim og jeg huskede begge turen fra for 20 år siden og vi synes alle det var en super tur!
Derefter var vi rundt i selve temaparken, med rutsjebaner, gøgl, film, shows og restauranter.
Der følger et par blogs om udvalgte favoritter fra Universal i løbet af et par dage...
Vi blev til lukketid kl. 6 og kørte derefter hjem, hvor Bari and Patrick havde forberedt en dejlig barbeque.
Skønt! Nogle af os sluttede dagen i sofaen - til American Idol :)


Rundtur i Universal Studios

Torsdag var vi i Universal Studios. Som det første stillede vi os i kø til en slags bus-tur, der kører gemmen en masse kendte, brugte filmkulisser som er bygget op, så det ligner rigtige huse, butikker, osv. Man kørte også forbi studier hvor der rent faktisk blev filmet indeni. Under turen kører man ind i en bygning, hvor der bliver vist en 3D-film om dinosaurer. Man bliver siddende i bussen, og kigger på væggene hvor den bliver vist. (Mega sjovt!)

Her er en opbygget gade, som skal forstille at være en oversvømmelse i Mexico, 
den er faktisk brugt i en rigtigt film. (som jeg har glemt navnet på)

Dag 17 - Los Angeles: Hollywood-skiltet, Hollywood Boulevard, baseballkamp med LA Dodgers


Det ikoniske Hollywood-skilt er faktisk ikke så nemt at komme til at se, som man skulle tro. Jo, en gang imellem får man et glimt af det, men det er svært at få et rigtig godt vy.

Så vi googlede os frem til Lake Hollywood Park, hvor der er god udsigt til skiltet. Det var en meget snørklet vej derop - endnu en gang tak til GPS'en!

Herfra gik turen til Hollywood Boulevard, der med sin Walk of Fame hylder mere end 2.400 skuespillere, musikere osv. med stjerner på fortovet.


Bongo og Mimi

Bari og Patrick som vi bor hos her i LA, har de to mest søde hunde - Bongo og Mimi.
De er begge Chihuahuas, dog to forskellige slags. Bongo er 12 år og vejer 14 pund. 
Mimi er 9 år og vejer 9 pund. 

Mimi, bliver nemt bange fordi hun er meget lille. (Men mega nuttet!!) 
Hun kan begynde at gø bare hvis man rejser sig op. ;)


onsdag den 8. maj 2013

Vores bil på vestkysten

Vores bil på vestkysten er meget stor: 7 sæder, aircondition og elektriske døre!!!
Den hedder Chrysler Town & Country, den ligner den bil vi havde på østkysten som hedder Dodge Caravan
(og den kan næsten de samme ting).


På besøg i Warner Brothers Studios

Bari (Rikkes tidligere au-pair-mor, som vi bor hos her i Los Angeles) havde skaffet os ind som publikummer til tv-showet Wendell & Vinnie, som bliver lavet hos Warner Brothers i Burbank.

Der er et kæmpe sikkerheds-apparat omkring studierne: et korps af vagter (med uniformer, der til forveksling ligner politi-uniformer), ikke mindre end to gange metaldetektor - og et totalt forbud mod at medbringe kameraer og mobiltelefoner. Så derfor har vi desværre ikke billeder inde fra selve studierne.


Drenge-hygge i mallen

Et besøg i et amerikansk indkøbscenter ender ofte sådan her: Pigerne kigger på tøj (og bruger laaang tid i hver butik), og drengene bliver utålmodige.

Men i går i Westfield Fashion Square i Sherman Oaks, LA, gik det faktisk fint nok for Carl og Kim med at få tiden til at gå med noget fornuftigt(?), mens Rikke og Anna gik amok i tøjbutikken Forever 21.

Carl så kasket-butikken "Lids" (hvilket betyder "låg", hehe), og erklærede, at han gerne ville have en Brøndby-kasket (Brøndby er Carls favorit-fodboldhold).

"Det har de nok ikke her i USA", måtte den tålmodige far beklage.

"Jo, vi får dem bare til at lave en", sagde drengen bestemt.


Dag 16 - Los Angeles

Efter morgenmaden startede vi dagen i 'det gode gamle Mall' i Shermann Oaks, Westfield Fashion Square.
Især Anna fik (igen) shoppet til den store guldmedalje, og Carl fik sig en cap!
Hen ad eftermiddagen spiste vi frokost på Art's Deli på Ventura Boulevard, og kørte ved 15.30 tiden til Warner Bros i Burbank, hvor Bari's ven Aaron Kaplan er executive producer på tv-showet Wendell & Vinnie. Der var 4 x VIP 'Leland reserved' på første række og vi overværede de sidste optagelser af seriens første sæson. Det var meget imponerende (Spise med Price - go home!) at overvære. Fordi det var finalen, var der naturligvis flere folk på settet end sædvanligt, men vi talte altså omkring 60 personer!!! Crew, agenter, barnepige, assistenter i ét væk, og sikkert også noget familie og nogle venner. Det var crazy! Og vildt sjovt!
Opvarmeren hed Roger Lundblade og var vanvittig morsom. Det var op og stå, synge og klappe og huje - ret vildt! Der var et par gæsteskuespillere med i dette afsnit. Der i blandt Lisa Kudrow (Phoebe fra Friends). Skægt. På et tidspunkt kom Aaron forbi og hilste på og forærede os et signeret manus :)
Fin fin oplevelse!
Ved 9.30 tiden var vi ude og opstøve noget mad, og på Bari & Patricks anbefaling blev det til hhv. sushi fra Kiwami i Studio City og pizza fra Danielle's Wood Fired Pizza. Vi tog det hel med hjem og spiste. Trætte efter en lang dag.

Super dejlig mad. Fantastisk sushi!!! Og så godnat :)




tirsdag den 7. maj 2013

Dag 15 - Los Angeles

Vågnede til regn i Sunny California! Det var dog kun byger, så vi vovede os udenfor. Først tog Bari os med til Disneys studier, hvor hun arbejder på serien Neighbors. Vi blev vist rundt på settet der pt. er lukket mens alle venter på at se, om den får en sæson mere.
Senere kørte vi ud og spise frokost på The Counter, hvor man bygger sin egen burger, på Ventura Blvd.
Så et smut i VONS på hjørnet af Laurel og Ventura, der naturligvis har en lille Starbucks inde i supermarkedet. Vi købte ind til aftensmad - og meget mere - og trillede så hjem og zappede kanaler, ordnede vasketøj og lavede mad. Patrick lavede super gode Martinies - med jalapeños-olives! Good!
Efter aftensmaden kørte Bari os ned til kvarterets hippe frozen yoghurt sted Menchies, hvor vi kastede os over de mange forskellige flavours og toppings. Vi havde aldrig før smagt popcorn-frozen yoghurt... Man tror det er løgn, men det smagte faktisk godt! Lun aften!
Vi tog herlighederne med hjem og hyggede og snakkede med Bari og Patrick. Og nu godnat!

Dag 14 - Washington - Los Angeles

Op kl. 6.30 og køre kl. 7.00. Farvel og mange tak til Joan & John for hyggelige dage i Chevy Chase.

Kim satte os andre + al bagagen af i Dulles Airport hvorfra vi skulle flyve til Los Angeles med United Airlines. Han afleverede derefter bilen, og kom i lufthavnen med en shuttle. Flybilletterne var købt og betalt hjemmefra. Dog vidste vi ikke at vi skulle betale særskilt for bagagen. Det kostede $25/stk. og var i øvrigt helt fint. Billeterne havde kun kostet dk.kr. 4100,- for os alle fire, så den samlede pris blev bare dk.kr. 4700,-.

Vi handlede lidt Obama-merchandise i lufthavnen og fik morgenmad. Skypede med Line & Chr. og drengene derhjemme. Hyggeligt!Flyet lettede 12.35 og Carl, der havde ligget vågen den halve nat fordi han var blevet drøn-forkølet (ligesom Rikke, - det er nok dét dét aircondition), sov 4 timer i træk på flyveturen! Godt gået!!!

Efter et sted mellem 5 og 6 timer landede vi i LAX. Hentede en bil - næsten magen til den på østkysten (en Dodge Grand Caravan), bortset fra at dettte er en Chevrolet - hos National, og kørte til North Hollywood, hvor Bari & Patrick (Rikke har været aupair hos Bari tilbage i 1990/91). Skønt at se Bari igen - og endelig møde Patrick. Hyggelig aften med mexicansk inspireret mad i anledning af Cinco de Mayo (mexicansk helligdag). Vi måtte naturligvis også omkring billeder fra 'gamle dage' :-)

Ved 9-tiden gik vi omkuld efter en lang rejsedag. Tidsforskellen er nu yderligere 3 timer.

søndag den 5. maj 2013

Dag 13 - Chevy Chase

Efter endnu en god lang nats søvn fik vi morgenmad sammen med Joan og John. Carl var igen i køkkenet og lave scrambled eggs. Herefter gik jagten ind på en ny kuffert til Anna. Fordi vi har brug for mere plads, og for at kunne fordele vægten af al bagagen bedre. Og Annas, fordi den var slidt og ikke særlig stor.
Efter at have været et par steder, endte vi op med en kuffert fra SEARS. Anna valgte den lilla ;)
Vi var endt i et Mall, så vi spiste frokost der, og snuppede et par butikker bagefter. Anna kunne være blevet i Forever 21 i mange timer... Hen ad eftermiddagen, kørte vi hen på Starbucks i Chevy Chase og fik kaffe of frappuccinoes, bloggede, tjekkede nyheder mm. Selv om det er skægt med de små unikke steder, kan man bare altid regne med Starbucks. God kaffe, bløde stole og wifi!
Efter et smut i det lokale supermarked, kørte vi hjem til Joan og John. Børnene var lidt i haven med en bold og da det blev spisetid, bestilte vi pizza og spiste og snakkede.
Derefter pakketid og nu sovetid. Uret ringer 630 i morgen og så er det take off tid til California!!!


Dejlige dage i Chevy Chase

Nu troede I måske, at Chevy Chase bare var skuespilleren fra filmen Fars Fede Feriedage (National Lampoon's Vacation). Men det er også navnet på en forstad - beliggende i staten Maryland - til USAs hovedstad Washington D.C.

Selve Washington D.C. er et lille område, der ikke er en del af USAs 50 stater, og mange af dem, der arbejder i hovedstaden, bor i fortsæderne i Virginia og Maryland.

Kims faster Joan bor med sin mand John netop i Chevy Chase i Maryland, og her har vi nu tilbragt et par dejlige dage. Vi har både været på sightseeing i hovedstaden og tilbragt hyggelige timer med Joan og John.

Foran Joan og Johns hus i Chevy Chase.

lørdag den 4. maj 2013

Starbucks Coffee

Min absolut yndlings cafe er Starbucks, som ligger overalt spredt over USA. De har, ja kaffe, iskaffe, iste, varm kakao, smoothies, juice, mælk og Frappuccino som er en slags milkshake med kaffe - der er også varianter uden. Der er også spiselige ting som sandwiches, salater, nødder, yogurt og en masse andet.
Jeg har taget et billede af hver en Starbucks jeg så, indtil jeg ikke gad mere - de er vist herunder.
Hver gang vi har været der inde glemte jeg tit at tage et billede af hvad jeg fik, så det blev kun til et billede udenfor. ;)

National Air and Space Museum

Vi var på et space museum med ting fra rummet bla. En moon rock og en model der var magen til den der har været ude i rummet (billedet med rumskibet og mig). Der var også en sort og hvid raket som min oldefar max har været med til at lave og chefen hed Wernher von Braun det var nogle krigs raketter Tyskland brugte mod England i 2. Verdenskrig (billedet er den raket med sorte og hvide terner). Det første billede er et rumskib som vi ikke ved hvad er.


Dag 12 - Washington DC

Efter en dejlig lang nats søvn spiste vi morgenmad og snakkede med Joan og John.
Carl lavede scrambled eggs og Joan have købt små cereal-pakker til børnene :)
Og så var det tid til at se Washington DC. Vi blev anbefalet at parkere ved Bethesda Station og tage toget ind, eftersom rush hour kan være virkelig slem omkring DC. Så det gjorde vi.
På kort tid var vi ved bagsiden af Det Hvide Hus. Desværre er Obama i Mexico i disse dage, så han tog ikke imod. Men vi fik taget billeder - også af forsiden - og gik derefter ned til The Mall med de mange museer. Der var et fantastisk mylder af turister, skoleklasser på tur og kontorfolk, der gik i parken og spiste deres frokost. Vi overvejede flere 'food-trucks' på vores vej, men ingen af dem så rigtigt lækre ud.
Vi kom i tanke om at tante Joan havde nævnt, at The National Museum of the American Indian skulle ha' noget godt mad, så det styrede vi imod.
Og det var super god  og spændende mad. Deres 'food court' var delt op i sektioner efter de forskellige steder i Amerika hvor indianerne findes og for 14$ kunne man få 4 forskellige indianske retter på sin tallerken. De havde også bison-chili con carne. Det var rigtig godt!
Efter mad og pause så vi nærmere på museet. Bygningen i sig selv er ret fantastisk og udstillingerne spændende lavet. Man starter på toppen på 4. etage med en ret fin introfilm i et rundt lokale, hvor der projekteres på hhv. loftet, på vævede tæpper og på en stor sten der står på gulvet.
Derefter snuppede vi et par af udstillingerne på etagerne ned ad til vi var næsten mætte... For vi skulle jo også have plads til museet inde ved siden af; The National Air and Space Museum.
Dér så vi alt hvad der fandtes af rumraketter, månelandings-fartøjer, astronauter og rumdragter, - og en sten der var hjembragt fra månen!
Men så var vi også mætte af museer, for nu.
Vi tog metroen til bydelen Adams Morgan, som har hyggelige gader med restauranter og barer der ligger side om side. Der fandt vi en hyggelig diner, hvor vi spiste til aften.
Og så var det hjem igen. Med metro og med bil.
John var stadig oppe da vi kom hjem, og nu er det så godnat.
Alle batterier trænger til opladning inden i morgen!


Dag 11 - Delaware and Chevy Chase

Super hyggelig morgenmad med alle. Mette bagte amerikanske pandekager og Agnes lavede scrambled eggs. Kim tog billeder og vi måtte sige farvel til August, Agnes og Peter der skulle ud af døren. Pakke, pakke og farvel til Mette, med tak til alle for super dejlige dage!

Anna og Carl (med Florence-trøjer) og Agnes og August.

torsdag den 2. maj 2013

Fodboldtræning på amerikansk

Carl er fodbolddreng med stort F, så det var jo oplagt, at han skulle med August til fodboldtræning her i Pennsylvania under vores besøg hos Mette, Peter, August og Agnes.

August spiller i Saucon Valley Soccer, og hans far Peter er head coach for holdet.

Lige præcis den dag, Carl var med, var der de såkaldte "try outs". Det er den årlige prøve, hvor drengene bliver bedømt, og der bliver taget stilling til, om de kan være med på holdet. Der er 14 pladser på holdet, og de 14 bedste bliver udtaget. Resten må så nøjes med at træne på et hold, der ikke kommer ud til kampe.
Til en try out har alle drengene (både holdets nuværende spillere og nye ansøgere) en nummereret vest på under træningen, og to observatører går rundt og bedømmer drengene.

 Carl (til venstre) og hans dansk/amerikanske ven August. Til højre ses de to observatører.

Dag 10 - Bethlehem

Op i en fart og ud af klappen. Vi kørte med på skolen hvor August og Agnes blev afleveret, og derefter til Waffle House, hvor vi fik den skønneste morgenmad sammen med Mette. Derefter afsted til Philadelphia Premium Outlets med 150 outlet butikker. Det vildeste stor-shopperi længe!!! Vi sad ned i sammenlagt 10 minutter i de 7 timer vi var der. Sportssko, sportstøj og tøj i rå mængder! Det var vildt! Og vildt sjovt! Og vildt billigt ! ;-)
På vejen hjem rundede vi The Burgery Compagny og fik de bedste burgere vi endnu har fået.
Hjemme gik drengene i lege-mode og grillede marchmellows over bål, mens pigerne... liiige tog en shoppetur til i supermarkedet Wegmans.

Dag 9 - Bethlehem

Morgenmad på Miss Florence Diner og omkring et par butikker i byen. Bla. byens hardwarestore, hvor der i kælderen var et rigtig pænt udvalg af Carhartt arbejdstøj! Der blev købt ind!
Afsted derfra mod Bethlehem, Pennsylvania. En laaang køretur, men gennem det smukkeste landskab med bjerge og floder!
Sidst på eftermiddagen ankom vi hos vores danske venner Mette, Peter, August og Agnes, der har boet i Pennsylvania i seks år. Det var et glædeligt gensyn!
Kort efter ankomsten strøg drengene afsted til fodbold - og pigerne ned i byen for at se generalprøve på et stykke Agnes medvirker i. Super fint!
Da alle var hjemme igen hentede Peter mad, og der blev snakket, drukket rødvin, grinet og leget! Skønt!

tirsdag den 30. april 2013

Tilbage til Kims fars barndomsby

I dag gik turen til Florence, som er en lille flække i det vestlige Massachusetts. Her voksede Kims far op, og her boede farmor Virginia ("Gram") indtil for ca. 15 år siden.

Vi fandt Kims fars barndomshjem.

Dag 8 - Portland, Maine til Florence, Massachusetts

Dagen startede med 'the big meeting' hvor Anna og Carl blev amerikanske statsborgere. Stor oplevelse!
Frokost og så on the road again. På vejen var det e n d e l i g tid til et besøg hos Dunkin Donuts. Dog blev det kun til kolde og varme drikke, for der var stadig chokoladekage af Marthas tilbage :)
Vi ankom til Sugar Maple Inn i Florence sidst på dagen og fik der talt med værtsparret, klappet hunden Ivan og aet katten Calvin. Sidst på aftenen mødte vi i dagligstuen et par fra Alaska. Især konen ville gerne høre om vores tur og Danmark - og fortælle om Alaska. Meget spændende! Og nu godnat!

Amerikanske statsborgere

Vi kørte til Portland for at holde et møde om at blive amerikanske statsborgere. Da vi kom ind skulle vi tjekkes, lidt ligesom i lufthavnen. Under mødet skulle vi sige The Oath Of Allegiance det er en ed hvor man lover troskab til USA. Vi har fået statsborger beviser som er på et af billederne. Nu har vi muligheden for at tage til USA og arbejde når vi bliver store.

Skrevet af: Anna og Carl


mandag den 29. april 2013

Dag 7 - Boston

Vi var tidligt oppe og kørte fra motellet ned til havneområdet i Boston, hvor vi efterlod bilen i et P-hus. Vi spiste morgenmad på Panera Bread og gik derefter ned til havnen hvorfra vi skulle ud på en hvalsafari med Boston Harbor Cruises. Himmelen var blå og vejret skønt, men båden vippede en del. Efter en times sejlads var vi fremme hvor hvalerne holder til og selv om de ansatte gjorde meget ud af, at vi ikke kunne være sikre på at se hvaler, så vi faktisk ganske mange. Selv om de var på afstand og svære at 'fange' med kameraet, var det en rigtig fin oplevelse!
Hjemturen var mere rolig, og alle fik en lur på dækket.
Tilbage på landjorden daskede vi lidt rundt i den gamle del af Boston. Der var musik og gøglere og vi sad ude og spiste frokost.
Og så var det tilbage til bilen, med kurs mod Portland.
Marthas chokoladekage blev prøvesmagt på en rasteplads. Vi er glade for, at vi har opskriften med hjem!!!
Et dejligt hotelværelse ventede på os i Portland: Inn at St. John


Dag 6 - East Bridgewater og Boston, Massachusetts

Hyggelig morgenmad og farvel til Michelle & Francis og Cooper - og Harlem
Vi hentede vores bestilte Dodge Caravan hos Dollar Cars i La Guardia. Fantastisk bil! Med 'flysæder' til alle og masser af plads!
Efter små 5 timer ankom vi til Kims fars kusine Martha i East Bridgewater. Sammen med Marthas brødre David og Dickie og Dickies kone Sybil og endnu en kusine; Isabelle, kørte vi på kirkegården og besøgte familiegravstedet, som bestod af en hel del sten. Eller som Dickie sagde: 'the Leland side of the cemetary'. Martha havde købt blomster, som vi plantede og der blev fortalt historier og redegjort for familiestamtræet.
Herfra kørte vi forbi hovedhuset til The Leland Farm, som stadig står, og videre til en restaurant i West Bridgewater, hvor vi fik god traditionel amerikansk mad med mashed potatoes. Skønt!
Aftenen sluttede hos Martha, hvor vi alle fik Angel Strawberry Cake. Martha havde købt en bog, postkort og en dvd om Massachusetts til Anna og Carl. Vi fik desuden en flødeflaske fra The Leland Farm og Kims farmors opskrift på chokoladekage med hjem! Martha havde tilmed bagt kagen, som vi fik med på vores videre færd. Super sødt! Vi havde en fantastisk eftermiddag og aften med familien!
Vi overnattede i Boston. På et Motel 6. Ankom sent og skulle tidligt op. Det er Motel 6 fint til!


Kusine Martha

Vi var hjemme hos Kims kusine Martha og hendes to brødre og hendes kusine og hendes brors kone.
Vi var henne på kirkegården og se familien lelands grav i et område var der kun døde fra leland familien.

Vores bil på østkysten

Vi fik en kæmpe syvpersoners bil med aircondition og sæder der kan lægges ned. Den har automat gear
så man behøver ikke selv at skifte.
Den hedder Dodge caravan.
Jeg syntes den er rigtig god!



søndag den 28. april 2013

New Yorkers

Med en række billeder af new yorkere siger jeg farvel til en fantastisk by - og på gensyn!
Haitiansk taxachauffør

lørdag den 27. april 2013

The Ice Cream House

I forgårs var vi på en isbar i Brooklyn, da det var virkeligt varmt vejr! I baren arbejdede der kun jødere. Deres tøj er meget specielt og fint, - deres religion har mange traditioner.
Der var mange forskellige slags is. Jeg fik selv Oreo-is, caramel-is, kirsebær og chokoladesovs!!:D
På isbaren, (faktisk kaldt The Ice Cream House) kunne man også få bagels, doughnuts, kaffe, milkshakes og meget mere.